Hvad er tør hud?

Tør hud er almindelig i alle aldre

Tør hud er ru eller skaller af, og den kan føles stram og være kløende. Der kan også opstå sprækker i huden. Du kan dog selv gøre meget for at modvirke tør hud.

Tør hud kan være en mild og forbigående tilstand med en varighed på få dage eller uger, men det kan hos nogle også udvikle sig til et mere langvarigt og alvorligt problem. Tør hud er også mere følsom. Tør hud kan blive irriteret og føre til eksem, udslæt og infektioner.

Årsager til tør hud

Der er stoffer i huden, som binder fugt. Huden har således et naturligt vandindhold og indeholder desuden fedtstoffer, som bidrager til at forhindre, at fugten i huden forsvinder, og at huden tørrer ud. Hvis huden ikke indeholder nok naturligt fedt, eller hvis fedtet forsvinder, mister huden sin evne til at beskytte. Dermed er der også større risiko for, at huden mister sin fugt. Der kan være både indvortes og udvortes årsager til dette.

Huden mister med alderen sin fugtbindende evne, og samtidig falder talgproduktionen, hvilket i sig selv gør huden mere tør. Arvelige forhold har også betydning for tendensen til at udvikle tør hud. Ydre faktorer som vejr og luftfugtighed indvirker desuden på, hvor tør huden bliver. Kold og tør luft, som vi normalt oplever i Norden om vinteren, gør huden mere tør. Hvis du vasker dig for meget, bruger udtørrende hudplejeprodukter og rengøringsmidler eller tager intensivt solbad, kan det også give tør hud. Tør hud kan desuden være en bivirkning i forbindelse med bestemte lægemidler eller et symptom på en underliggende sygdom.

Hvordan behandles og forebygges tør hud?

Du kan med succes forebygge og behandle tør hud, hvis du undgår de forhold, som får huden til at tørre ud (se afsnittet Husk nedenfor), og hvis du anvender genfugtende og beskyttende cremer sammen med skånsom eksfoliering (peeling). Frugtsyrer, eksempelvis AHA og PHA, er en mere skånsom, eksfolierende løsning til huden. Traditionelt anbefales det at anvende fede cremer og olier på tør hud. Det hjælper huden med at bevare fugten. Men en hud med et lavt fugtindhold får ikke tilført mere fugt, selv om du anvender en fed creme. Det er naturligvis vigtigt at hjælpe huden med at bevare dens eksisterende fugt, men det vil være optimalt, hvis hudens evne til at binde fugt derudover kan forbedres. Ved hjælp af produkter, som tilfører fugt, og som indeholder fugtbindende stoffer, bliver det nemmere for huden at genskabe en god fugtbalance, end hvis der bruges fede cremer og olier.

Husk

  • Undgå at bruge almindelig sæbe, som ofte virker udtørrende på huden.
  • Brug gummihandsker ved kontakt med rengøringsmidler i husholdningen.
  • Undgå at tage bad alt for tit og med for varmt vand.
  • Smør regelmæssigt huden ind i genfugtende creme eller lotion.
  • Anvend en nænsom peeling en gang imellem for at fjerne døde, tørre hudceller, og vær forsigtig med kraftige scrubprodukter, som kan skade huden.

Læs mere om Exuviance-behandlinger mod tør hud

Exuviance-produkter mod tør hud