En professionel ansigtsbehandling på en hudplejeklinik er en afslappende stund, der giver dig en følelse af velbehag – samtidig med at behandlingen forbedrer huden på den ene eller anden måde. Mange opfatter ansigtsbehandling som en luksus, som man kan forkæle sig selv med, men når vi tænker på filosofien bag Exuviance, handler det snarere om en sund vane – i højere grad end luksus.

Det er lige så naturligt at tage sig af huden som at pleje håret – eller kroppen i det hele taget. Mange prøver sig frem og tester en række forskellige produkter, men oplever stadig problemer med huden, som de ikke kan håndtere på egen hånd. Med assistance fra specialuddannede kosmetologer, som kan tilbyde dig og din hud det, den har brug for, får du en sund hud. En ansigtsbehandling er samtidig en dejlig og afslappende oplevelse.

Også problemfri hud har gavn af skræddersyet rådgivning og regelmæssige ansigtsbehandling, så den kan beholde sin fine kvalitet og modarbejde alderstegnene.


Exuviance-behandling på klinik

En professionel Exuviance-behandling er ikke alene en avanceret behandling med dokumenteret effekt. Det er også en vidunderlig, afslappende oplevelse! Exuviance tilbyder flere forskellige typer AHA-peeling og en retinolpeeling. 
Allerede efter den første Exuviance-behandling ses en opfriskende effekt, men det bedste resultat fås dog først efter en række behandlinger. Hudstrukturen bliver jævnere, huden får fornyet spændstighed, og dens fugtbindende stoffer stimuleres. Resultatet er en hud, som trives endnu bedre, og får et yngre, mere attraktivt udseende.

Dokumenteret effektivt

Det var banebrydende, da Exuviance i 1980’erne udviklede den første standardiserede peelingbehandling med glykolsyre (AHA) og effektive AHA-produkter. Grundlæggerne af Exuviance, Dr. Eugene Van Scott og Dr. Yu, er internationalt anerkendte pionerer inden for kosmetisk dermatologi. De udviklede og ejer stadig det oprindelige patent til den første AHA-peeling. Deres forskning og klinisk erfaring har tidligere vist, at AHA med fordel kan anvendes ved behandling af en række forskellige hudproblemer, f.eks. for alderstegn, tør hud, acne og pigmentpletter. Sidenhen har de også udviklet en unik peeling med retinol.


Professionelt og skræddersyet – til alle hudtyper

Exuviance-behandlinger er udviklet, så de kan bruges af alle hudtyper, også følsom hud. En Exuviance-behandling tilbydes hos specialuddannede kosmetologer, som kan skræddersy behandlingen, så den tager hensyn til netop din hudtype og de problemer, du måtte have. Behandling kan udføres både i ansigtet, på kroppen, på hænderne og på fødderne.

Exuviance-behandlinger, som suppleres af daglig brug af hudplejeprodukter fra Exuviance, kan forbedre ujævnheder i huden, f.eks. fine linjer og rynker, ujævn pigmentering og tørhed. Behandlingerne reducerer desuden forekomsten af acne. Selv problemfri hud har godt af regelmæssig behandling, så huden kan blive ved med at være fin og sund, og så forekomsten af alderstegn og tørhed modvirkes.


Hvordan virker peelinger med Exuviance?

Professionelle peelingbehandlinger med Exuviance hjælper huden med at forny sig selv. Det sker ved, at huden eksfolieres effektivt og skånsomt, samtidig med at cellefornyelsen stimuleres. Resultatet er en smidigere hud med ny glød. De unikke sammensætninger betyder, at professionelle peelingbehandlinger med Exuviance har maksimal effekt uden at irritere huden.
En Exuviance-peeling med enten AHA eller retinol foregår hurtigt og enkelt, og restitutionstiden er minimal.

I en AHA-peeling indgår forskellige eksfolierende, cellefornyende og volumentilførende frugtsyrer, f.eks. glykolsyre, mandelsyre og citronsyre. Straks efter en AHA-peeling føles huden virkelig frisk og dejlig.

Exuviance Radiance Peel er en højeffektiv, retinolbaseret peeling. Retinol er en type A-vitamin, som virker eksfolierende, stimulerer dannelsen af nye hudceller, forbedrer hudens struktur, minimerer rynker og udglatter hudtonen. Retinol er desuden velegnet til hud, som er tilbøjelig til at udvikle acne, og fedtet hud. Peelingen påføres på klinikken og vaskes af derhjemme efter kosmetologens anvisning. Efter ca. 2-3 dage kan der opstå en afskalning, som varer ved i en dags tid, alt efter hudtype. Inden for en uge er huden dog helt restitueret med fornyet spændstighed og smidighed.

Hvordan foregår en behandling?

Før en Exuviance-behandling foretages der normalt en grundig hudanalyse. Næste skridt er en rensning af huden. Herefter peeles huden nænsomt, men effektivt, med patenteret AHA eller retinol fra Exuviance. Det betyder samtidig, at cellefornyelsen i huden bliver stimuleret. I de fleste ansigtsbehandlinger indgår en afslappende og cirkulationsfremmende massage (dog som regel ikke ved acne og rosacea og heller ikke ved retinolpeeling). Massagecreme fra Exuviance Professional tilfører desuden maksimal fugt til huden. Der lægges herefter en egnet maske på, og behandlingen rundes af med et afsluttende produkt og en plejende foundation, hvis det ønskes. Straks efter en sådan behandling føles huden frisk, og den har fået en smuk glød!

Husk

  • Giv din kosmetolog besked, hvis du anvender lægemidler, som kan påvirke huden, eller der er andre forhold, der efter din opfattelse har betydning for behandlingen.
  • Du skal være så nybarberet som muligt, men du må dog ikke barbere dig samme dag som behandlingen, fordi det godt kan give lidt svie.
  • Behandling må ikke udføres på irriteret hud.
  • En Exuviance-behandling påbegyndes på klinikken og afsluttes derhjemme! Når du kombinerer klinikbehandlinger med de rigtige hjemmeprodukter, opnår du et optimalt resultat.

Besøg en hudplejesalon

Besøg en hudplejesalon tæt på dig for at få foretaget en personlig hudanalyse og sammensat et skræddersyet behandlingsprogram

Besøg en hudplejesalon

Besøg en hudplejesalon tæt på dig for at få foretaget en personlig hudanalyse og sammensat et skræddersyet behandlingsprogram