Banner image

Lille syreskole - (nesten) alt du trenger å vite om syrer i hudpleie!

Med denne guide vil vi give dig en overordnet introduktion til, hvad syrer er, og hvordan de bruges i hudpleje. For det første har mange syrer en supereffektiv indvirkning på huden. De udskiller nænsomt døde hudceller, hvilket giver en sundere hud med mere glød og et glattere udseende. Desuden stimuleres hudens cellefornyelse, fasthed og fylde, så huden bliver smidigere og mere spændstig, samtidig med at rynkerne minimeres. Nogle syrer tilfører faktisk også fugt, minimerer pigmentpletter og hjælper til med at modvirke acne.

Brugen af syrer kan give fantastiske resultater, men det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken type, koncentration og hyppighed der egner sig bedst til din hud. Det er ikke uden grund, at produkter med syrer i lang tid har været meget udbredte på klinikkerne. Det kræver ekspertviden at få optimale resultater, og det er en stor fordel at holde sig til det samme mærke, når flere syrer – og dermed måske flere aktive ingredienser – bliver kombineret med hinanden. 

Her følger en kort oversigt over syrer, som bruges inden for hudplejen. Vi foreslår, at du beder en kosmetolog om hjælp til at vælge den rigtige syre og kombination til netop dig og din huds behov, du finder alle vores autoriserede forhandlere her.

Spørgsmål til hudterapeuten: Kan man bruge syrer om sommeren?

Ja, det kan du sagtens. Det anbefales altid at anvende SPF dagligt, og samtidig skal du være forsigtig, når du opholder dig i solen. Dette er særlig vigtigt, hvis du anvender produkter med aktive ingredienser som AHA og retinol. Alle dagprodukter fra Exuviance indeholder SPF, og hvis der er behov for det, kan du sagtens komme Sheer Daily Protector SPF 50 på, enten alene eller oven på den normale dagcreme. Vi anbefaler, at du undgår soleksponering i et par dage eller op til en uge efter en AHA- eller retinolbehandling på klinik.

Du kan bruge PHA året rundt uden at tænke på solfølsomheden!

Exuviance produkter med AHA syror


AHA

AHA er en forkortelse af Alpha Hydroxy Acid (alfahydroxysyre), som er en gruppe stoffer, som har sin oprindelse i frugt og grønt. De kaldes derfor også frugtsyrer. AHA-syrer har det til fælles, at de sætter gang i cellefornyelsen, virker eksfolierende, minimerer pigmentpletter, stimulerer kollagenet i huden og minimerer rynker, acne og ujævn hudstruktur.

Hudens yderste lag, epidermis, fornys hver fjerde uge. Denne naturlige, fortsatte eksfolieringsproces bliver gradvist langsommere, efterhånden som vi bliver ældre. Forskerne bag hudplejeprodukterne fra Exuviance konstaterede, at AHA-syrer bidrager til at normalisere cellefornyelsesprocessen og samtidig forbedrer en række andre faktorer i huden. Resultatet er en en mere glat og smidig hud med ny glød.

Tænk på, at koncentrationen (procenten) i en AHA-syre ikke nødvendigvis siger noget om effekten. Det skyldes, at der er mange faktorer, som påvirker en syres effekt, f.eks. pH-værdien. Ved daglig brug af AHA skal du være sikker på, at typen passer til din hudtype, så du undgår at overbehandle huden. Samtidig skal du huske at bruge SPF, fordi huden bliver lidt mere solfølsom.

GLYKOLSYRE

…er den mest kendte og almindelige AHA-syre er, som findes naturligt i sukkerrør. Det er det mindste molekyle og samtidig det, som mest effektivt skubber gang i cellefornyelsen, eksfolierer gamle hudceller samt minimerer rynker og linjer. Glykolsyre er særlig egnet til normal til kombineret hud samt hud med alderstegn, pigmenteringer og tendens til akne.

MANDELSYRE

…er en anden almindelig AHA-syre, som har den særlige egenskab, at den er fedtopløselig. Mandelsyre er derfor særlig egnet til hud med tendens til at blive fedtet og få acne.

CITRONSYRE

… er en AHA med kraftig, antioxiderende effekt, og dette er en god hjælp til at håndtere og forebygge solskadet og aldret hud. AHA fås i produkter til både hjemmebrug og behandling. Regelmæssige AHA-behandlinger på klinik er et virkelig godt udgangspunkt for al hudpleje.

PHA

PHA er en forkortelse for Poly Hydroxy Acid (polyhydroxysyre), en frugtsyre, som forekommer naturligt i huden. PHA-syre er meget mildt eksfolierende, ikke-irriterende og en glimrende fugtgiver. PHA-syre har derudover flere veldokumenterede egenskaber, som gør, at huden beskyttes mod skader og eksfoliering. PHA opbygger derudover hudens beskyttende barriere og gør huden mere modstandsdygtig. PHA er derfor ekstra hensigtsmæssig til sensitive hudtyper og hud, som har brug for maksimal genfugtning. PHA er dog generelt en fantastisk ingrediens i den daglige hudpleje af alle hudtyper. Det er en nænsom syre med store evner. Dens hudforbedrende egenskaber er velundersøgte og dokumenterede.

Bionic PHA

Bionic PHA er den allerseneste generation af frugtsyrer, som er dokumenteret og indeholder de samme gode egenskaber som AHA og PHA, men som derudover genfugter, styrker og beskytter huden endnu bedre. Er velegnet til alle hudtyper og en glimrende løsning til sensitiv hud, som har brug for genopbygning og beskyttelse. De Bionic PHA-syrer, som anvendes i Exuviance hudpleje, er laktobionisk syre og maltobionisk syre.

BHA

BHA er en forkortelse for Beta Hydroxy Acid (betahydroxysyre) og hermed menes normalt salicylsyre. Salicylsyre er ikke en frugtsyre, og den har helt andre virkningsmekanismer. Salicylsyre virker eksfolierende, har nogen antiinflammatorisk effekt og opløser fedt, hvilket gør syren egnet til acne, fedtet hud og hud med kraftige porer. Den virker dog meget udtørrende og tilfører desværre ikke så mange plejende effekter til huden. Derfor kan salicylsyre ved behov være god at anvende som et supplement.

Hyaluronsyre

Hyaluronsyre er ikke en egentlig syre, men en form for sukkerart og en naturlig bestanddel i hudens mellemlag, dermis. Hyaluronsyre er et af flere stoffer, som hjælper til med at give huden dens volumen og smidighed. Hyaluronsyre virker nærmest som en vaskesvamp, som binder vand. Hvis der mangler hyaluronsyre, betyder det, at huden får nedsat fyldighed. Det er noget, som rammer al hud med alderen. Det er baggrunden for, at man tilfører hyaluronsyre til huden ved at indsprøjte fillers. Hyaluronsyremolekylet er dog alt for stort til, at det kan komme længere ned i huden i forbindelse med hudpleje. Derfor bruges ingrediensen inden for hudpleje primært til at genfugte den øverste del af huden, styrke hudbarrieren og give en behagelig fornemmelse og finish – og det er også nok så vigtigt.