Hudpleje
til mænd

Hudens anatomiske opbygning er ens hos mænd og kvinder, men forskellene i den hormonelle påvirkning betyder, at huden hos mænd tit er noget tykkere og har en højere talgproduktion end hos kvinder. De fleste mænd har en såkaldt normal eller robust hudtype, dvs. en forholdsvis modstandskraftig hud med større porer. Det skal dog understreges, at huden kan variere meget fra person til person, og derfor er udgangspunktet for professionel hudpleje altid den enkelte person og dennes hud og hudtype. Der er naturligvis også mange mænd, som har følsom hud eller har gener med tørhed i huden. Hudens tilstand kan desuden variere fra årstid til årstid, og der kan være forskelle alt efter, hvad du udsætter den for.

Exuviances produkter og behandlinger tilpasses efter hudens behov

Forhold som hudtype og eventuelle hudproblemer er derfor meget individuelle og varierer fra person til person. Nogle har en forholdsvis fedtet hud, mens andre har tendens til at få tør hud. En del lider af acne eller er generet af pigmentpletter. Derfor er det vigtigt, at hudplejeprodukter og -behandlinger er tilpassede, så de tager hensyn til netop dig og dine behov. Jo mere du skræddersyr din hudpleje og regelmæssigt opdaterer den, jo hurtigere og bedre resultater vil du opnå.

Hvordan ved jeg, hvilken hudtype jeg har?

En kosmetolog kan fortælle dig, hvilken hudtype du har, og du kan få at vide, hvordan tilstanden er i din hud. Kosmetologen giver dig herefter produktanbefalinger, som tager særlig højde til dig og din situation. Det er afgørende, at du bruger produkter, som er ideelle til netop din hudtype. Kombinér det med regelmæssige ansigtsbehandlinger på en hudplejeklinik for at få huden dybderenset og repareret og gøre den mere modstandsdygtig med påvirkninger udefra.

Rens, eksfoliering, genfugtning og beskyttelse

Når vi gør en særlig indsats for at få et sundt udseende, er den daglige pleje af huden lige så vigtig som resten af kroppen. Når huden renses, eksfolieres (fjernelse af døde hudceller), genfugtes og beskyttes med effektive produkter, holdes den i en god kondition, og alderstegnene bliver udsat.

Rens: Når du renser huden for overskydende fedt og de forureninger, som samler sig i dagens løb, kommer den til at se klarere og sundere ud. Anvend et renseprodukt uden sæbe, som er egnet til dit ansigtet.
Eksfoliering: Eksfoliering fjerner de døde hudceller, rengør porerne i dybden og minimerer dermed både tørhed og forekomsten af acne og poremasker. Alle produkter fra Exuviance har en let eksfolierende effekt. Du anbefales at få huden behandlet regelmæssigt på en hudplejeklinik for hermed at opnå en mere intensiv effekt.
Genfugtning: Hudens naturlige fugtindhold falder ved ophold udendørs, i koldt klima og ved soleksponering, efter brus/bad og med alderen. Det er derfor vigtigt, at hudens fugtbalance genskabes dagligt med en creme, lotion eller gel, som ikke bare genfugter overfladisk og midlertidigt.
Beskyttelse: Soleksponering er den primære årsag til rynker. En dagcreme med solbeskyttelsesfaktor beskytter huden mod skadelig stråling, pigmentpletter og for tidlig aldring.

Husk

  • Undgå stærke sæber, når huden renses. Det kan give udtørring og irritation.
  • Brug skånsomme produkter ved barbering. Huden bliver nemlig mere følsom bagefter.
  • Prøv Exuviance Purifying Cleansing Gel som barbergel. Produktet giver et cremet skum og reducerer effektivt forekomsten af indgroede hår.
  • Brug et dagprodukt med solbeskyttelsesfaktor – det beskytter mod alderstegn og alvorlige skader, som skyldes solen.