Der er mange, som siger, at de har prøvet alt, men som alligevel bliver begejstrede, når de stifter bekendtskab med produkterne og klinikbehandlingerne fra Exuviance. Huden bliver mere klar og glat. Med de patenterede og veldokumenterede ingredienser fra Exuviance kan vi tilbyde dig et trygt og professionelt behandlingsprogram. Alfahydroxysyrer (AHA) opløser effektivt de propper, som kan have tilstoppet porerne og ført til acne og poremasker. Overskydende fedt kontrolleres. AHA reducerer desuden synligheden af forstørrede porer og nedsætter pigmenteringer, som bl.a. skyldes acne.
Hvordan foregår en acnebehandling på en Exuviance-klinik?
En acnebehandling hos en Exuviance-kosmetolog kan variere efter hudens tilstand. Et fællestræk er, at der udføres en grundig hudanalyse, efterfulgt af en peeling, som fjerner døde hudceller og forbereder en grundig porerensning. I en typisk acnebehandling lægges der vægt på at få renset porerne helt i dybden. Desuden lægges en ansigtsmaske, som tager hensyn til hudens tilstand og type. En behandling afsluttes altid med en creme og ved behov også med en serum og et punktbehandlende produkt.
Behandlingen kan udføres i ansigtet eller på ryggen, hvilket også er almindeligt. For at opnå et godt resultat er der behov for en række behandlinger. En enkelt behandling gør sjældent den store forskel. Desuden er der behov for en regelmæssig indsats, så problemet ikke vender tilbage igen. I begyndelsen kan det være nødvendigt at lægge behandlingerne tæt på hinanden, med ca. 1-2 ugers mellemrum, men senere kan intervallet gøres større, efterhånden som huden får det bedre. Det er en tommelfingerregel, at klinikbehandling skal udføres hver 4.-6. uge, men der kan også være tale om et kortere eller længere interval, alt efter hudens tilstand. Produkterne, som anvendes i en hudplejeklinik, er særligt udviklede til professionel behandling. På den måde opnår huden den maksimale effekt – og hermed er grundlaget lagt for den fortsatte behandling derhjemme.
Husk
- Det kræver en aktiv indsats at få bugt med acne, både hos kosmetologen og dig selv. Problemet er ikke løst fra dag til dag. Brug de anbefalede produkter regelmæssigt derhjemme. En behandling igangsættes på klinikken og afsluttes derhjemme.
- Du skal altid huske at give din kosmetolog besked, hvis du anvender receptpligtede lægemidler eller lægemidler i håndkøb. Nogle lægemidler gør huden ekstra tør og følsom, og det kan være nødvendigt at tilpasse behandlingen og produktanbefalingerne til det.
- Der kan komme en negativ effekt i begyndelsen, når du går i gang med Exuviance-produkter og -behandlinger på klinik. Det skyldes, at der laves en rens, som går i dybden. Herefter får huden det dog normalt bedre og bedre.