Exuviance-behandlinger og -produkter med AHA og PHA har en peelende, blødgørende og fugtgivende effekt, som kan reducere problemet med kosmetisk generende knopper på overarmene, lårene og kinderne, dvs. keratosis pilaris.
Peeling med AHA tilbydes af specialuddannede kosmetologer og hudlæger – og kan kombineres med hensigtsmæssige, hudplejende produkter til hjemmebrug. AHA og PHA har ud over deres eksfolierende og fugtgivende egenskaber en række andre egenskaber, som indvirker positivt på huden. Der sker en forbedring af hudens elasticitet, fylde og tone. Hudplejende behandlinger fjerner ikke årsagen til problemet, men minimerer dog forekomsten, mens behandlingen står på. Nogle gange er problemet så omfattende, at der er behov for en højere koncentration af AHA, end hvad en kosmetolog har mulighed for at tilbyde. Kosmetologen vil her anbefale dig at opsøge en hudlæge, som udfører en AHA-peeling med en højere koncentration.
I sværere tilfælde anbefales det altid at søge læge.
Husk
- Det kræver en aktiv indsats at få bugt med keratosis pilaris, både hos kosmetologen og kunden. Problemet bliver ikke løst fra dag til dag. Brug de anbefalede produkter regelmæssigt derhjemme. En behandling igangsættes på klinikken og afsluttes derhjemme.
- Du skal altid huske at give din kosmetolog besked, hvis du anvender receptpligtede lægemidler eller lægemidler i håndkøb. Nogle lægemidler gør huden ekstra tør og følsom, og det kan være nødvendigt at tilpasse behandlingen og produktanbefalingerne efter det.
- Undgå at trykke og klemme på knopperne, fordi det kan fremprovokere inflammation og ardannelse.
På vores sider om hudproblemer kan du læse mere om keratosis pilaris