Hvad er rosacea?

Rosacea er en hudsygdom, som man endnu ikke kender den bagvedliggende årsag til. Det betyder, at tilstanden kan være svær at behandle, både for kosmetologer og læger.

Rosacea er kendetegnet ved, at ansigtet eller partier af ansigtet bliver rødt og blussende. Ofte ses det på kinder og næse. Hudens blodkar er udvidede. Der kan også forekomme inflammatoriske, acnelignende udslæt. Kvinder rammes oftere end mænd, og problemerne optræder typisk i 30-50-årsalderen. Rosacea er mange gange kronisk og kan i en nogen grad være arveligt. Der er foretaget meget forskning på området, men årsagen er stadig ikke helt afklaret. Forskere vurderer, at mikroorganismer kan have betydning for, at der opstår rosacea.

Forskellige typer rosacea

Der er flere forskellige stadier/typer af rosacea.

  1. Den mildeste variant er en rødme i huden, som ofte ses ved, at huden blusser op, hvis du drikker alkohol, opholder dig i kolde omgivelser, drikker noget varmt eller spiser meget krydret mad. Brug af visse hudpleje- og sminkeprodukter kan også forværre tilstanden.
  2. I det næste stadie har rødmen i huden udviklet sig til at være en mere konstant tilstand. Der kan forekomme pusfyldte blærer og bylder. Denne tilstand benævnes ofte som acne rosacea pga. de acnelignende udslæt. Men eftersom de pusfyldte blærer og bylderne ikke har den samme årsag som acne, er det egentlig ikke et retvisende navn. I stedet taler vi oftere om f.eks. inflammatorisk rosacea, når der forekommer pusfyldte blærer og bylder. En hud med rosacea har desuden poremasker på samme måde, som det ses i en hud med acne.
  3. I tredje stadie ses mange gange sprængte blodkar, og talgkirtlerne på kinder og næse kan vokse i størrelse. Nogle mennesker kan udvikle en såkaldt portvinsnæse (rhinofyma). Det har dog ikke noget med et stort alkoholforbrug at gøre, som navnet ellers kunne antyde.
  4. I det sidste og mest sjældne stadie kan også øjnene blive angrebet.
Rosacea före Exuviance

Hvordan behandles og forebygges rosacea?

Mange, som lider af rosacea, spørger, om der er hjælp at hente. Langt de fleste har prøvet forskellige hudplejeprodukter og behandlinger og har oplevet forskellige negative effekter. Typiske eksempler herpå er behandling med antibiotika – i creme- eller tabletform – som har vist sig at have en vis effekt, selv om bakterier ikke kan anses for at være den primære årsag til rosacea. Behandling med antibiotika har i mange tilfælde et langvarigt forløb, og risikoen for, at der udvikles antibiotikaresistens, har ført til introduktion af nye behandlingsformer. Der findes flere forskelle receptpligtige cremer på markedet. Det er fælles for de fleste lægemidler mod rosacea, at de virker inflammationshæmmende.

Laserbehandlinger, som udføres hos hudlæger, kan gå ind og behandle overfladiske blodkar, som har udvidet sig. Behandling med skånsomme frugtsyrer har vist sig at have virkelig god effekt, og resultatet er mindre rødme og en pænere hud. Rosacea kan ikke kureres, med med de rigtige hudplejeprodukter og hudplejebehandlinger kan hudens udseende forbedres så meget, at tilstanden bliver mindre generende. Forkert valgte hudplejeprodukter og makeup kan derimod forværre tilstanden. Ved mistanke om rosacea skal en hudlæge altid konsulteres. Efterfølgende kan en kosmetolog eller hudlæge give råd om den bedste klinikbehandling, kombineret med hudplejeprodukter. Desuden er det meget vigtigt at lytte til kroppens signaler og undgå forhold, som huden reagerer negativt på. Dette kan være meget individuelt.

Husk

  • Undgå stress.
  • Beskyt huden mod solen, forsøg at holde dig i skyggen, når solen er stærk, og anvend SPF hele året.
  • Beskyt ansigtet mod vind og kulde.
  • Anvend specialudviklede hudpleje- og makeupprodukter til rosacea.
  • Vær tålmodig.

Læs mere om Exuviance klinikbehandlinger, som er velegnede til personer med rosacea

Exuviance-produkter, som er gode til dig med rosacea