A

AHA

AHA er en forkortelse for Alpha Hydroxy Acids.



ALPHA HYDROXY ACIDS

Alfahydroxysyrer er en gruppe stoffer, som har sin herkomst i frugt og grønt. De benævnes derfor også frugtsyrer. Er en af grundpillerne i hudplejen, fordi de har så mange positive effekter på huden. Frugtsyrer udskiller nænsomt døde hudceller, hvilket giver en friskere hud med mere glød og et jævnere udseende. Desuden stimuleres hudens cellefornyelse, fasthed og fyldighed, så huden bliver smidigere og mere spændstig, samtidig med at rynker minimeres. De mest almindelige frugtsyrer, som benyttes i hudpleje, er bl.a. citronsyre, mandelsyre og glykolsyre. AHA findes i produkter til både hjemmebrug og behandling. Regelmæssige AHA-behandlinger på klinik er et godt udgangspunkt for al hudpleje.



AMINOFIL®

Det seneste gennembrud for Exuviance inden for antiaging-teknologien. Aminofil® er et patenteret aminosyrederivat, som har vist sig at øge fyldigheden og fastheden i hudens støttende matrix. Giver huden fornyet volumen og forbedret fasthed, og dermed minimeres rynker og linjer.



AMFOTERISK KOMPLEKS

Et proteinkompleks, som indgår i Exuviance-produkter med det formål at tilføre AHA i en tilstrækkelig høj koncentration på en skånsom måde – og på en måde, som minimerer forekomsten af irritation.



ANTIOXIDANTER

Stoffer, som modvirker oxidering (skader på celler). Binder sig til de frie radikaler, som ellers vil nedbryde huden. Der er mange forskellige antioxidanter, men inden for hudplejen er C- og E-vitamin de mest almindelige. Også ekstrakt af grøn te og druekerner har en god og veldokumenteret, antioxiderende virkning.



A-VITAMIN

Velkendt ingrediens, som arbejder med at forbedre huden. Fungerer glimrende sammen med hudens celler. Der er flere forskellige typer A-vitamin. I hudplejen bruges ofte den form, som hedder retinol, og som øger kollagenproduktionen og generelt minimerer alderstegn. Kan også have en positiv effekt på uren hud.




B

BIONIC ACIDS

Den allernyeste generation af frugtsyrer, som har vist sig at have mange gode egenskaber, der forbedrer huden og bekæmper frie radikaler. Virker glimrende på sensitiv hud. Laktobionisk syre og maltobionisk syre er de Bionic Acids, som anvendes i Exuviance.




C

CITRAFILL®

CitraFill® er et derivat af citronsyre. Stimulerer produktionen af kollagen og styrker hudens omgivende, støttende matrix – giver mere løft og et fast udseende.



CITRONSYRE

Citronsyre, som findes naturligt i citrusfrugter, er en potent antioxidant med dokumenteret antiaging-effekt.



C-VITAMIN

Et vandopløseligt vitamin, som har stor betydning for kroppen. Benævnes også askorbinsyre. I hudplejen har C-vitamin en antioxiderende effekt, en positiv effekt på kollagenproduktionen og en udjævnende effekt på hudtonen. C-vitamin er meget ustabil, og det er derfor vigtigt med korrekt type, emballage og dosering, for at et produkt med C-vitamin kan få den ønskede effekt på huden.




G

GLUKONOLAKTON

Glukonolakton er en PHA, som også benævnes den anden frugtsyregeneration. Det er klinisk påvist, at denne PHA har gode antiaging-effekter på huden uden at irritere. Derfor anbefales den også til følsom og acnetilbøjelig hud og til det følsomme område omkring øjnene. Glukonolakton er samtidig en virkelig god antioxidant.



GLYKOLSYRE

Glykolsyre er en AHA, som findes naturligt i sukkerrør. Dens gode antiaging-effekter blev oprindeligt opdaget af Dr. Van Scott og Dr. Yu, grundlæggerne af Exuviance. Glykolsyre eksfolierer og normaliserer cellefornyelsen, forbedrer hudens struktur og minimerer pigmentpletter. Glykolsyre bidrager også til at opbygge hudens kollagen og øge hudens støttende matrix (GAG), så huden får et fyldigere, fastere og mere ungdommeligt udseende. Med den lille molekylestørrelse absorberes glykolsyre hurtigt i huden. Produkter fra Exuviance er sammensat, så de har optimal koncentration, samtidig med at irritation minimeres.




H

HYALURONSYRE

Hyaluronsyre er en bestanddel i huden, som tilfører volumen til huden. Stoffet virker som en fugtig svamp. Anvendes i hudplejeprodukter til at tilføre fugt til overfladen.




L

LAKTOBIONISK SYRE

Patenteret, bionisk PHA udvundet af mælkesukker. Laktobionisk syre genskaber fugtbalancen i dybden, virker blødgørende og bekæmper effektivt frie radikaler. Laktobionisk syre har større molekylestørrelse og vægt sammenlignet med AHA og almindelig PHA. Denne unikke kemiske struktur betyder, at syren binder mere vand og samtidig kan danne en geléagtig matrix, som skånsomt optages af huden for at genskabe fugtbalancen. Laktobionisk syre har desuden vist sig at gøre huden mere fyldig, så den får et jævnere og yngre udseende. Andre fordele ved molekylestrukturen er en blidere absorbering og eksfoliering, og dermed er det muligt også at behandle den allermest følsomme hud.




M

MANDELSYRE

Mandelsyre er en fedtopløselig AHA, som er perfekt til fedtet, acnetilbøjelig hud. Mandelsyre har også naturligt antibakterielle egenskaber, som gør, at den også at god til acnetilbøjelig hud. Har desuden egenskaber, som generelt ligger tæt på AHA.




N

NEOGLUKOSAMIN®

NeoGlukosamin® findes naturligt i hudens støttende matrix. NeoGlukosamin® er således en af byggestenene til hyaluronsyre, som er et fugtbevarende og volumengivende stof i huden. Hyaluronsyre udfylder huden naturligt og hjælper den med at opbygge fylde og glathed indefra. Fine linjer og rynker bliver dermed mindre markante, og huden får et sundere og mere ungdommeligt udseende.




O

OXYGEN

Et andet navn for ilt, som findes i luften, som vi indånder, og er desuden en af ingredienserne i Exuviance Bionic Oxygen Facial. Molekylær ilt tilfører energi til huden og spiller en vigtig rolle for kollagenproduktionen.




P

PEPTIDER

Små byggesten til proteiner. Regulerer mange forskellige processer i kroppen. Forskellige peptider har forskellige egenskaber, også inden for hudplejen. De almindelige anvendelsesområder i hudplejeprodukter er stimulering af kollagenproduktionen og pigmentudjævning.



PHA

AHA er en forkortelse for Alpha Hydroxy Acids.



PHYTOTAL

En talg regulerende planteblanding med matterende effekt.



PLANTEEKSTRAKTER

Gennemprøvede ingredienser, f.eks. ekstrakt fra gardenia, grøn te, lakrids og bjergplanter, benyttes i Exuviance-produkter sammen med de resterende teknologier for at skabe så stor en effekt som muligt på bl.a. ujævn pigmentering og hud, som har mistet sin spændstighed.



POLYHYDROXY ACIDS

Polyhydroxysyrer – En ny AHA-generation, som findes naturligt i huden. Disse syrer er milde og meget fugtgivende og har desuden en antioxiderende effekt. PHA opbygger desuden hudens beskyttende barriere og gør huden mere modstandsdygtig. Anbefales til sensitive hudtyper.




R

RETINOL

Retinol er en type A-vitamin, som bidrager til at minimere alderstegn, f.eks. rynker og ujævn pigmentering.




V

VITAMINER

A-, C- og E-vitaminer virker som antioxidanter, der beskytter mod frie radikaler.