Om huden - grundlæggende hudskole

Huden er kroppens største organ. Det samlede overfladeareal er næsten to kvadratmeter. Hudens primære funktion er at beskytte kroppen på forskellige måder. Huden har derudover en række specialfunktioner, som f.eks. at bidrage til dannelsen af D-vitamin, fungere som føleorgan og understøtte kroppens temperaturregulering. For at kunne udføre alle sine beskyttelsesfunktioner består huden af tre forskellige lag/niveauer: overhuden (epidermis), læderhuden (dermis) og underhuden (subcutis).

Overhuden, epidermis – det øverste beskyttelseslag

Cellefornyelsesprocessen

Overhuden er den yderste, synlige del af huden. Overhuden udgør en tynd, men effektiv membran mod det omkringliggende miljø. Negle, hår, talgkirtler og svedkirtler har deres basis i overhuden. Overhuden består af hudceller i en række forskellige lag. Cellerne i de dybest beliggende lag deler sig med stor hyppighed for at erstatte de celler, som afstødes fra hudens overflade. De nye celler bevæger sig opad mod højere lag i overhuden, efterhånden som de bliver ældre.
Det allerøverste lag i overhuden består af døde hudceller. Celleafstødningen sker normalt med en hastighed, som svarer til nyproduktionen af celler. I en sund hud er en celle ca. 28 dage om at blive dannet, bevæge sig op gennem lagene og blive endeligt afstødt. Denne proces aftager naturligt med årene.

Hudens naturlige fugtindhold

Huden indeholder naturlige fugtbevarende stoffer. Normalfunktionen i det øverste hudlag nedsættes, hvis der er for lavt vandindhold, f.eks. om vinteren eller ved brug af udtørrende midler. En tør og sprukken hud har mindre modstandskraft, og det sker lettere, at skadelige stoffer trænger ned i huden, irriterer og skaber infektion.

Pigmentcellerne

I overhuden indgår også de celler, som danner hudens pigment, melanin. Når hudcellerne bevæger sig opad mod hudoverfladen, medbringer de melaninkorn. Pigmentet beskytter de indre organer mod solens skadelige UV-stråling. Når pigmentcellerne udsættes for sollys, bliver huden mørkere - du bliver solbrændt. Overdreven solbadning kan dog føre til, at du får forskellige solskader, eksempelvis rynker og pigmentforandringer, men også hudkræft.

Læderhuden, dermis – hudens elasticitet og fyldighed

Under overhuden finder vi læderhuden. Her findes hudens blodkar, som bl.a. har betydning for temperaturreguleringen af kroppen. Ud over blodkar består læderhuden af lymfekar, forskellige fibertyper, nerver og en række væskebindende stoffer. Læderhuden indeholder også hårsække samt talg- og svedkirtler.
De fibre, som bidrager til hudens styrke og elasticitet, benævnes kollagen og elastin. Kollagen giver huden stabilitet. Hvis der ikke er nok kollagen, bliver huden svag og skrøbelig. Elastin har den primære funktion at tilbageføre huden til dens oprindelige tilstand, når den har været strukket ud. Det er lidt som et elastikbånd. Læderhuden indeholder desuden stoffer, som har til funktion at binde vand (kan sammenlignes med vaskesvampe). Mekanisk set virker disse væskebindende stoffer samtidig som hudens støddæmper. Hud, som har et højt indhold af sådanne "vaskesvampe", er jævn og elastisk og ser glat og sund ud.

Underhuden, subcutis – kroppens fedtdepot

Subcutis er det nederste hudlag og består af porøst bindevæv og masser af fedtceller. Fedtvævet i underhuden virker varmeisolerende og støddæmpende. Det er desuden et vigtigt fedtreservoir. Underhuden fungerer herudover som et væskedepot, eftersom det porøse væv indeholder meget vævsvæske.

Læs mere om, hvorfor vi får rynker

Læs mere om andre almindelige hudproblemer